Er du en erfaren og selvkørende sælger, der kan bearbejde et veldefineret kundesegment?
Og har du erfaring med projektsalg af specialanlæg, der designes og konstrueres helt fra bunden? Så har FLOWTECH måske stillingen for dig.
FLOWTECH ønsker med denne ansættelse at styrke det eksterne salg og bygge videre på en stærk historik af leverede anlæg til en bred vifte af førende kunder – både i Danmark og internationalt.
I rollen som ekstern sælger får du et solidt bagland af dygtige salgsingeniører og projektledere, som hjælper med at specificere og beregne gennemarbejdede løsningsforslag. Din opgave bliver derimod at skabe og vedligeholde relationer til både nye og tidligere kunder, når de er i markedet for nye investeringer.
En stilling der styrker grundlaget for fortsat vækst
Stillingen skal danne grundlaget for FLOWTECHs fortsatte vækst. De vigtigste arbejds- og ansvarsområder omfatter:
• Opsøgende B2B-salg til både eksisterende og nye kunder ud fra en kendt emnebase
• Håndtering af indkomne forespørgsler
• Tilbudsopfølgning
• Budgettering
• Rapportering på en vægtet tilbudspipeline
• Markedskommunikation via SoMe og relevante salgsmaterialer
Du deltager desuden i udarbejdelsen af salgsstrategi og handlingsplaner i tæt samarbejde med ledelsen, de to projektafdelinger og konsulentteamet. Du bliver en del af et mindre, men effektivt salgsteam bestående af to salgsingeniører, aftersales og kommunikation.
Stillingen refererer til CEO Steffen Glerup.
Baggrund fra løsningssalg – optimalt fra procesanlæg
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har erfaring med projekt- eller løsningssalg til industrielle virksomheder.
Du er vant til at navigere i en til tider kompleks og langstrakt salgscyklus, hvor en vedholdende og struktureret indsats er afgørende for at nå i mål. Du har en solid teknisk forståelse – måske som tidligere konstruktør eller ingeniør – der giver dig troværdighed i dialogen med kunderne. Du vil dog altid have kompetent teknisk opbakning fra et stærkt hold af specialister, der alle brænder for at skabe den bedste løsning.
Sprogligt behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale, og må forvente et mindre antal årlige rejsedage til kunde- og afdelingsmøder.
Lyder det spændende?
Så ansøg nu! - eller kontakt Michael Worsøe Larsen på tlf. +45 29 26 10 13 for en snak om muligheden. MWLconsult varetager rekrutteringen på vegne af FLOWTECH A/S.